Mini Class-D Stereo Amplifier With USB & SPDIF - TL20110226
Første prototype:
Printet er med fire lag. Der er et helt ubrudt stelplan i lag 2, lige umiddelbart (0.2mm) under oversiden hvor komponenterne er monteret. Det giver en supergod afskærmning mod støj. I lag 3 er der power plan med meget store kobberarealer så der kan løbe store strømme igennem uden nævneværdigt tab. I lag 1 (toplaget) er der almindelig routing, dvs. at alle SMD komponenternes forbindelser primært ligger der. I lag 4, bundlaget, er der strømforsyningsbaner, samt alle digitalsignalerne løber der. På den måde er de godt gemt væk og afskærmet fra de analoge og støjfølsomme kredsløb på oversiden. Alle digitalsignaler som skal langt omkring ligger i bundlaget. Klik på billederne for høj opløsning.
Funktioner:
Printlayout
4-lag med stelplan i lag 2 og powerplan i lag 3. Klik på billederne for høj opløsning.
Ide til ny og opdateret version
Jeg vil lave en ny og opdateret model til vores spisestue hvor der skal være to Sonab OA2212 højttalere og en subwoofer. Der skal være en DSP på printet, ADAU1701 med S/P-DIF receiver, DIR9001 eller CS8416. Printene skal kunne parallelforbindes på S/P-DIF signalet og konfigureres individuelt i DSP. Det skal være muligt at lave funktioner i DSP'en som delefilter, EQ, Limiter samt brokobling af de to ampkanaler så printet både kan køre som stereo eller som EN kraftig mono udgang til subwoofere. Med to print kan der så laves et digitalt og frekvenskorrigeret aktivt to-vejs system.
Thomas Uhd Larsen - tl@tltech.dk - www.tltech.dk - www.techduck.dk