Master I/O Controller 20220510

Master IO Controller 20220510

Her er min "Master I/O Controller". Jeg har lavet den fordi jeg ønsker at styre forskellige ting i, og omkring, mit hus. For at gøre printet fleksibelt har jeg lavet en del forskellige I/O. Jeg laver software og tilpasser det til de forskellige funktioner jeg har brug for på de print jeg har rundt omkring i huset. Lige nu har jeg fire kørende som er strategisk placeret rundt omkring så der ikke skal trækkes alt for lange ledninger.


Printene styrer allerede mange forskellige ting. Jeg kan f.eks. nævne: lysstyring/dæmpning af 230 volt loftlamper, samt lav-volt spots, gulvvarmestyring - telestater, garageporte, udebelysning, tyverialarm, varmepumpe, måler og logger elforbrug på hovedmåler samt tre bimålere, temperatur og fugtigheds datalogger samt affugtning af garage og badeværelse, lysgitter til indkørsel og nok en del mere med tiden. Det "sjove" ved det her print er jo at funktionerne altid kan udvides når jeg har tid og lyst til det.

Funktioner på printet:


  • Common mode netstøjfilter med sikring og MOV.
  • 40 watt strømforsyning med beskyttelse.
  • Ekstra LC filtrering på power sypply DC side.
  • Otte 8 Ampere relæ output med "hurtig-bryde funktion".
  • Otte digitale 12/24 volt DC outputs.
  • Fire 0-10 volt 12-bit output.
  • USB Host controller til USB memory stick.
  • TTL Uart I/O port
  • TTL port til diverse 3.3 Volt TL moduler.
  • TTL port til TL TFT display controller.
  • Otte digitale input med hysterese.
  • Fire galvanisk adskilte digitale input med hysterese.
  • Fire analoge valgfri 0-5/0-27 Volt DC 12-bit input.
  • RS485 I/O port med terminerings jumper og valgfri 12/24 Volt output.
  • To 1-wire I/O port med 3.3 Volt udgang.
  • En I2C I/O port med 3.3 Volt udgang.
  • 12/24 Volt power supply output.
  • En RTC med backup batteri.
  • Et ESP-M1 modul til Mesh/WiFi netværk.
  • Et udvidelses stik til diverse add-on moduler.
  • 230 Volt AC nulgennemgangsdetektor.
  • Onboard status LED's på alle I/O.
  • Ferrite beads på alle I/O, dog ikke monteret på billedet.
  • Polyfuses på alle power supply udgange.
  • Trådløs TL bootloader til software opdateringer.
  • Panasonic højkvalitets OS-CON elektrolytter.
  • CPU: ATXmega128A1.
  • Ekstra Flash RAM.