8-Channel NeoPixel Controller With WiFi & RS485 Interface
Jeg har lavet denne NeoPixel controller fordi jeg synes det kunne være sjovt at lave noget pyntelys til mit køkken og trappeopgange. Den skal styre ca. 20 meter NeoPixel strip hvert sted jeg skal bruge den. De trækker ret meget strøm så det er ikke muligt at serieforbinde en så lang strip. Derfor har jeg splittet den op i otte stykker som bliver maksimalt 2.5 meter lange. Det betyder et strømtræk på op til 2.5 ampere pr. strip, hvilket er forholdsvis meget og kræver gode kraftige kabler da det kun er 5 volt forsyning. Tabet i ledningen fra controlleren og ud til strip'en betyder meget når der kun er 5 volt at tage af. Der skal ikke være meget mere end et halvt volts tab før det kan ses på lysstyrken.
Der er også det problem at det halve af tabet ligger i stelforbindelsen, hvilket gør at stelpotentialet ude ved strip'en bliver løftet højere og højere op ved stigende strømstyrke, men det gør datasignalet ikke for det er der ingen strømforbrug på. Derfor vil kommunikationen på et tidspunkt vælte hvis tabet i kablet er for stort. Tærskelværdierne i dioderne, som afgør om der sendes et 1eller 0, vil blive løftet og på et tidspunkt vil dioden ikke længere kunne skelne de to signalniveauer fra hinanden.
Printet skal, udover at styre strips'ene, også kunne tænde og slukke for 230 volt AC til den, eller de, eksterne strømforsyninger som er nødvendige for at levere op til 20 ampere. Jeg bruger en 5 volt-20 ampere Mean Well strømforsyning til power delen. Den kraftige strøm kommer ind i printet nederst i højre side som sidder tæt på de otte udgange.
Kommunikationen med printet foregår enten via en RS485 forbindelse som jeg har kørende rundt i mit hus, eller det kan også være via Wifi modulet som er et standard ESP8285 modul. Jeg har lavet det som et Mesh netværk hvor alle moduler kan tale sammen trådløst på samme tid. Det er et supersmart og fleksibelt system og fungerer lidt ligesom et RS485 system hvor der kun er ét modul som kommunikerer ad gangen.
Projektet er helt nyt, så der kommer mere info og billeder senere når jeg får tid....
Printet er her monteret med alle komponenter
Printet er her monteret med alle SMD komponenterne
Her er et screendump af råprintet som det gerne skulle komme til at se ud.
Bagside.
SK6812 Data Transmission Timings Scheme
SK6812RGBW - 10 LED String Pulsetrans While Fading Up 660uS
Thomas Uhd Larsen - tl@tltech.dk - www.tltech.dk - www.techduck.dk